Forside Udskriv
 
 
 

damtoft consult ApS blev etableret af Lene Damtoft (f. 1964) primo 2001.

Med en samfundsvidenskabelig baggrund som cand.scient.adm. (1991), proceskonsulent og certificeret coach udfører jeg opgaver inden for ledelses- og organisationsudvikling. Jeg arbejder systemisk og med afsæt i nyere banebrydende forskning om, hvordan mennesker, grupper og organisationer udfolder sig bedst muligt.

Baggrund:

2001 -: Selvstændig konsulent med en bred variation af opgaver inden for ledelses- og organisationsudvikling i både private virksomheder og offentlige organisationer. Særligt fokus på anerkendende ledelse og værdsættende arbejdsmiljø. Har erfaring med mange brancher og virksomhedsstørrelser, og har gennem årene arbejdet på alle niveauer.

1995 - 2001: Projektleder på et regionalt udviklingsprojekt til nye metoder for social ansvarlighed (CSR). Etablerede netværk for 900 arbejdspladser og holdt adskillige workshops, seminarer og konferencer om social ansvarlighed.

1991 - 2005: Fuldmægtig med arbejdsmarkedspolitiske analyser, planlægning og koblingen mellem det offentlige og erhvervslivet som arbejdsfelt.

Uddannelse:

Certificeret coach via et flerårigt forløb superviseret af Peter Lang, CO-Director for KCC Foundation i London og internationalt anerkendt for sit bidrag til udviklingen af appreciative inquiry og udbredelsen af systemisk tænkning.

Soft skills trainer ("følelsesmæssig intelligens træner") via et flerårigt træningsforløb med fokus på menneskelige udviklingsprocesser, samt personlige udviklingsforløb 

Ledelses- og procesudviklingskonsulent via et flerårigt træningsforløb med fokus på procesudviklingskompetencer.

Cand.scient.adm., Ålborg Universitet, 1991 (samfundsvidenskabelig kandidat med speciale i administration, forvaltning, organisation og arbejdsmarkedsforhold).