|
Er hverdagen på din arbejdsplads præget af brok, frustrationer og dårligt samarbejde? Føler I jer ofte stressede, og bruger I energien uhensigtsmæssigt?
Så vil I have stort udbytte af at skabe et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med fokus på det, der giver energi, begejstring og positiv forandring. Forudsætningen for, at I kan skabe de bedste resultater, er et fællesskab, der bygger på engagement, kompetencer og arbejdsglæde.
Nyere forskning viser, at positive følelser skaber grobund for kreativitet, læring og udvikling, og øger vores tolerance og åbenhed over for forandringer. Jeg tilbyder: - Skræddersyede forløb der udvikler og opretholder et positivt og anerkendende psykisk arbejdsmiljø hos jer.
- Kursusforløb for sociale mentorer, dvs. nøglemedarbejdere, som lærer at have fokus på og udvikle et positivt og anerkendende psykisk arbejdsmiljø, - og som lærer at opfange og reagere på signaler om mistrivsel, før det er for sent.
- Forløb, der lærer jer at forebygge stress og/eller tackle de stresssignaler, I oplever.
|